Gonzo’s Quest Megaways anmeldelse
Alle klassiske spilleautomater får efterhånden et remake og bliver udsendt med megaways-funktion. Gonzo’s Quest Megaways er overhovedet ikke til at komme udenom, hvis du holder af det originale spil.
Megaways betyder rigtig mange veje til gevinsterne. Herudover kommer en bunke andre features, der bestemt også er værd at skrive hjem om. Jeg har kigget nærmere på denne opdatering af et klassisk spil fra samarbejdet mellem NetEnt og Red Tiger Gaming.
Gonzo’s Quest Megaways – Fakta
- Samlet score: 92/100
- Producent: NetEnt/Red Tiger Gaming
- Genre: Maya-spins med ekstra bonus-features
- Volatilitet: Medium/høj
- RTP: 96%
- Features: Wilds, scatters, jordskælv, kaskader, free spins, multiplikator og autoplay
- Betalingslinjer: Op til 117.649
- Hjul: 6
- Rækker: 2-6
- Min/maks indsats pr. spin: 1-40 kr.
- Maksimal gevinst: 21.000x indsats
En test af en gammel klassiker i nyt design
Gonzo’s Quest Megaways kan nærmest kun skuffe. Man skal nemlig lede længe efter større forventninger, da den oprindelige udgave af spillet stadig er utrolig populært.
NetEnt sendte første udgave af Gonzo’s Quest på gaden helt tilbage i 2012. Der er sket rigtig meget siden da – derfor er det kun naturligt med en opfriskning af spillet. Jeg har taget temaet under kærlig behandling.
Der er visse ting, som bare skal fungere, hvis en videoslot skal nå ud til et stort publikum.
- Temaer og symboler
- Overordnet design
- Gevinstchancer
- Bonus-features
- Lydeffekter og musik
- RTP
- Originalitet
Megaways-maskiner er altid oplagte at kaste mønter i, hvis man vil have ekstra spænding. Det er absolut ingen undtagelse, når det gælder Gonzo’s Quest Megaways. Lad os straks hoppe ud i det!
Bonus til Gonzo’s Quest Megaways
Der er heldigvis masser af bonus at komme efter på et spillemarked, der ser det ene online casino efter det andet skyde op af jorden. Konkurrencen er derfor knivskarp, hvilket er helt til din og min fordel. Man kan tilmelde sig som spiller på et væld af casinoer. På den måde breder man sig ud og får mest mulig bonus ind på kontoen.
Velkomstbonussen er en selvfølgelighed, når man opretter en ny spilkonto. Herefter er der så også gerne rigeligt med kampagner, der også forkæler med indbetalingsbonus, free spins og andet godt.
Jeg anbefaler, at du kun tilmelder dig, hvor Spillemyndigheden har været forbi med sit stempel. Der skal licenser til for at sikre fair og sikre vilkår på online casinoer. Heldigvis er der et væld af casinoer med dansk licens.
Find Gonzo’s Quest Megaways her:
- Casumo
- Royal Casino
- LeoVegas
- Danske Spil
- Dansk777
- PlayToro
Gonzo’s Quest Megaways – Om maskinen
Du skal på endnu et eventyr i det gamle maya-rige, når det går løs med spins i Gonzo’s Quest Megaways. Temaet er bygget op omkring den spanske opdager Gonzalo Pizzaro, som drømte om at finde porten til El Dorado og uendelig rigdom.
Det lykkedes vist ikke i virkeligheden. Men det kan være, at du er mere heldig, når du smider en håndfuld mønter gennem sprækken. Red Tiger Gaming har stået for megaways-funktionen i samarbejde med spillets rettighedshavere fra NetEnt.
Man kan godt forberede sig på noget af en tur ind i junglen, hvor det vrimler med overraskelser og muligheder for bonus. Denne nye udgave af Gonzo’s Quest er spækket med sjove features, der kan betyde masser af lækre gevinster ind på din konto.
Men det kræver tålmodighed og held at blive en af de mest vindende conquistadorer i oldtidens Sydamerika!
Sådan fungerer Gonzo’s Quest Megaways
El Dorado er et mystisk sted, som vist nok kun består af det pureste guld. Der er ikke meget at sige til, at rigtig mange eventyrere har forsøgt sig med at finde vej dertil gennem årene.
I Gonzo’s Quest Megaways er turen bygget ganske simpelt op i første omgang – men det hele bliver straks mere finurligt, når der åbnes for sluserne af herlige bonus-features.
Du indstiller indsatsen til at være fra 1-40 kr. pr. spin. High rollers vil sandsynligvis savne mulighed for endnu større indskud. Man kan spille med op til 2000 automatiske spins eller selv trykke på knappen, når hjulene skal have en tur.
Megaways-temaet giver op til maksimale 117.649 betalingslinjer til rådighed. Spillepladen er designet med 6 hjul, der præsenterer spillerne for 2-6 symboler. Variationerne er derfor nærmest uendelige. Man kan hele tiden holde øje med, præcis hvor mange veje til gevinster man spiller med.
Kaskader af gevinster
Man behøver kun ét enkelt spin for at ramme en hel række af gevinster. Gonzo’s Quest Megaways er designet med kaskade-funktion, der betyder, at vindende kombinationer erstattes af nye symboler – uden at det kræver et nyt spin.
Hvis heldet er på din side, behøver du derfor kun et enkelt spin for at vinde en serie af gevinster. Jeg fik til mit held afprøvet kaskadefunktionen ved flere lejligheder. Det er en sand fryd, når det hele går som en leg og automatisk fra gevinst til gevinst.
Gevinstmulighederne svinger fra 64 og helt op til 117.649. Når vindende kombinationer eksploderer, stiger spændingen – for hvad nu, hvis de afløses af endnu en betalingslinje.
Lidt kan hurtigt blive til meget mere i Gonzo’s Quest Megaways.
Symbolerne – Flot maya-kunst
Der er heldigvis rigeligt med veje til gevinster i Gonzo’s Quest Megaways. Dette opvejer i nogen grad for de generelt lave udbetalinger ved kombinationer af spillets symboler i hovedspillet. Alle symboler er inspireret af den kunst, der eksisterede blandt de gamle maya-indianere.
Man bliver taget med på noget af en rejse tilbage i tiden, når det ene spin afløser det andet her på maskinen. Dyrene var genstand for meget tilbedelse. Derfor er det kun naturligt, at det er masker og statuer af mayaernes dyrerige, der fungerer som symboler.
Måske bliver du rig af at samle følgende genstande op i el Dorado:
- Hvidt dyresymbol giver indsatsen 0,5x tilbage ved 6 på samme tid
- Rødt dyresymbol – 0,6x
- Gult dyresymbol – 0,7X
- Grønt menneskesymbol – 0,8x
Der er en del mere at komme efter, når følgende symboler kombineres på hjulene:
- Lysegrå maske – 1x indsatsen tilbage
- Orange maske – 1,2x
- Grøn maske – 2x
- Blå maske – 4x
- Mørkegrå maske – 15x
Ovenstående er naturligvis kun vand i forhold til, hvad der venter, hvis du får åbnet for de mange sjove bonus-features. Gonzo’s Quest Megaways kan hurtigt blive en meget indbringende tur tilbage til maya-civilisationen. Gonzalo Pizarro viser vej.
Scatter-symbolet forestiller meget passende en guldmønt. Flere af disse på samme tid får dig igennem til spillets free spins-runde. Mere om den længere nede.
Wilds, der ikke lader sig bryde ned
Wild-symbolet i Gonzo’s Quest Megaways er designet som et spørgsmålstegn. Dette indikerer, at man ikke helt ved, hvad der venter, hvis man lander to af dem på samme tid.
Når to wild-symboler kombineres, medfører det meget større chancer for gevinst. Wilds erstatter som vanligt alle standard-symboler. Desuden bliver wilds hængende på hjulene under kaskadefunktionen. Man bliver altså forkælet, når først der åbnes for bonusposen.
Bonus-features i Gonzo’s Quest Megaways
Megaways er som sagt ikke kun noget med ekstra mange betalingslinjer til rådighed. Der er også et sandt overflødighedshorn af særlige features at komme efter her på maskinen.
Hvis du for alvor vil berige dig med guldet i El Dorado, skal du have aktiveret en eller flere af følgende bonusrunder.
Jordskælvsfunktion
Jorden under maya-riget kan hele tiden skælve. Dette skal du på ingen måde være ked af. Et rask jordskælv kan nemlig fjerne de lavt udbetalende symboler på rullerne og sætte gang i multiplikatoren. Det betyder, at du får endnu bedre adgang til de største gevinster i El Dorado.
Symbolerne med lav udbetaling eksploderer simpelthen og erstattes af noget, som er endnu mere værd. En rumlen i det fjerne kan føre til rækker af gyldne spins i Gonzo’s Quest Megaways.
Multiplikatoren tæller opad, når kaskadefunktionen går i gang – dog max op til 5x. Altså lige indtil du får aktiveret ‘frit fald-bonusrunden’.
Når du rammer et ikke-gevinstgivende spin, nulstilles multiplikatoren, og du må begynde forfra.
Free spins med frit fald fra oven
Guldmønter fra El Dorado er lig med adgang til den ypperste bonusrunde i Gonzo’s Quest Megaways. Du skal bruge 3 på samme tid – eller alternativt lande to guldmønter spædet op med et wild-symbol. Der er 3 free spins at komme efter. Antallet kan forhøjes, hvis man lander endnu flere scatters som adgangsbillet.
Man kan vælge at gå direkte til spins på det gyldne hjul dybt inde i El Dorado. Man kan også vælge at sætte sine free spins på højkant i håb om endnu flere. Du kan være heldig at gå til bonusrunden med maksimale 25 free spins på hånden.
Free Fall-runden fører en multiplikator på 3x, 6x, 9x eller 15x indsatsen med sig. Der køres stadig med kaskadefunktion og mulige jordskælv.
Det er i denne afdeling af Gonzo’s Quest Megaways, man kan ramme den maksimale gevinst på svimlende 21.000x indsatsen tilbage. Husk at invitere vennerne på middag, hvis du skulle ramme gevinstloftet her på maskinen!
Man kan blive hængende i free spins-runden rigtig længe – faktisk til evig tid, teoretisk set. Hver gang man lander kombinationer af scatters, fører det nemlig nye free spins med sig.
Lidt kan hurtigt blive til rigtig meget mere her på maskinen.
RTP: 96% – Fair chancer for gode gevinster
Gonzo’s Quest Megaways er designet med en fair RTP. Jeg ville dog ønske, at den lige havde fået et skud opad, da den er altafgørende for, om man scorer sig et overskud på den lange bane.
Du skal have det maksimale ud af dine vindende stimer, hvis du vil have chancer for overskud. Ellers kan man da også bare spille med for sjov og med små indskud pr. spin.
Dem, der morer sig, vinder hver gang!
Designet – Gode tilføjelser til den originale automat
Gonzo’s Quest Megaways er designet med respekt for det oprindelige spil. Der er føjet flere sjove features til, som helt sikkert giver underholdningsværdien et skud opad. Der vil givetvis være spillere, som stadig foretrækker førsteudgaven fra 2012 – men man skal være et skarn for ikke at prøve megaways-udgaven af også.
Det er lækkert skruet sammen med masser af referencer til den gamle maya-kultur. Du træder ind i et univers fra oldtiden, hvor symbolerne snurrer som blokke på en pyramide i den sydamerikanske jungle.
Musikken får også associationer frem om en eksotisk rejse langt væk hjemmefra. Lydeffekterne bidrager til at bygge glæden over gevinster op. Der er rigeligt med knald på både det visuelle og auditive design fra start til slut.
Volatilitet
Det er efterhånden sjældent, man finder spilleautomater, som ikke er designet med høj volatilitet. Gonzo’s Quest er knapt så vildt skruet sammen i denne forbindelse. Du kan vide dig sikre på et stabilt flow af gevinster – og får ikke mulighed for at satse hele opsparingen på få spins.
Det er faktisk meget rart med en knapt så høj volatilitet til afveksling.
Konklusion – Endnu en tur i manegen med Gonzalo Pizzaro
Jeg vil anbefale alle fans af det oprindelige Gonzo’s Quest også at prøve denne megaways-udgave af. Du får habile chancer for gevinster og ekstra features. Det er et eventyr af de helt store at drage med conquistadoren Gonzalo Pizarro på tur – så hvorfor ikke tage med, når nu Red Tiger/NetEnt giver chancen i ny indpakning?
Det er en flot designet maskine, hvor intet er overladt til tilfældigheder. Man føler sig godt underholdt fra det øjeblik, hjulene sættes i rotation. Endnu bedre er det naturligvis, når de mange bonus-features gør deres indtog.
Gonzo’s Quest Megaways er ikke til at komme udenom.
- Læs også denne oversigt med de 10 bedste megaways-maskiner nogensinde
Andre megaways-guides
Megaways-automater er der rigeligt af på det online spillemarked.
Du får også maksimalt med veje til gevinster og andre lækre features i følgende spil:
- The Dog House Megaways er humor og dyrevenlige spins i skøn forening. Pragmatic Play er producenten bag, og du er garanteret noget af en tur i hundehuset.
- Christmas Carol Megaways er designet til dig, som kan holde jul hele året rundt. Her bliver der skruet op for stemningen, som rammer verden i december-måned. Men du kan da også tage forskud på glæderne midt om sommeren – pakket ind som megaways.
- Extra Chilli Megaways præsenterer dig for de hotteste spins i byen. Tag med til det mexicanske madmarked og lad tænderne løbe i vand. Endnu en sydlandsk oplevelse med spins og spænding.