Sådan spiller du poker – En runde trin for trin
Øvelse gør mester, når det handler om poker. Erfaring spiller i høj grad ind. Derfor ser man klart oftest, at det er pokerspillere med færdighederne på plads, som tager de største gevinster.
Der er kun én måde at blive bedre til at spille poker – og det er at sætte sig ordentligt ind i spillet. Her gennemgår vi både regler, mulige bets og udbetalinger i online poker.
Lad os kigge nærmere på en runde i den klassiske Texas Hold’em-variant af poker – trin for trin.
1. Blinds starter med minimumsindsatsen
Hvad du skal foretage dig som det første afhænger af din position i forhold til dealeren. Lige til venstre for dealeren sidder ‘small blind’. På næste plads til venstre benævnes ‘big blind’. Både small og big blind skal som de første byde ind med bets i starten af runden.
Sidder man som enten small eller big blind, er det fastlagt, hvor meget man satser ‘i blinde’, før kortene deales. Small blind satser én jeton, hvilket svarer til minimumsindsatsen i det pågældende spil. Big blind satser normalt to jetoner – altså svarende til dobbelt op af den minimale indsats.
2. Dealeren sætter gang i første runde – Hole Cards
Efter de første indsatser deales der to lukkede kort (hole cards) til hver spiller i runden. Lukkede kort betyder, at de deales med billedsiden nedad, så de ikke er synlige for andre.
3. Pre-flop bets: Tid til at tage en beslutning
Nu skal spilleren til venstre for big blind vælge sin indsats. Det er op til ham/hende at kalde, forhøje indsatsen, gå all in eller folde. Dernæst går turen videre til de andre ved bordet i urets retning.
4. De første 3 kort / Floppet
Nu er det tid til floppet. Det betyder, at dealeren ligger tre åbne fælleskort på bordet, som bruges til at danne kombinationer med spillernes to lukkede kort.
5. Indsatser efter floppet
Nu er det spilleren i førstepositionen, der starter indsatsrunden ved enten at checke (lade turen gå videre) eller lave et nyt bet.
Man kan naturligvis også vælge at folde, hvis man ikke tror tilstrækkeligt på den hånd, man sidder med. Her taber man sin hidtidige indsats og må have bedre held i næste runde.
6. Det fjerde kort / The turn
Så er det ‘the turn’, hvor der lægges et fjerde åbent fælleskort på bordet. Derefter gør spillerne deres indsatser.
7. Det femte kort / The river
‘The river’ indebærer, at dealeren afslører et helt femte åbent fælleskort. Sidste indsatsrunde finder sted, hvorefter det er tid til ‘showdown’.
8. Showdown – Den sidste indsatsrunde
I showdown viser alle spillerne deres kort, hvorefter det står klart, hvem der sidder med de bedste kort på hånden og derfor vinder runden. De sidste spiller til at placere et bet er den første til at afsløre sine kort.
9. “The winner takes it all”
Vinderen rydder bordet for jetoner og får gevinsten direkte ind på kontoen. Man kan vælge at spille videre eller logge ud og sige, at nok er nok.
Lær reglerne i poker
Man bør kende reglerne som sin egen bukselomme. Ellers er der kun held at hænge sin hat på, og det er langt fra nogen gangbar ‘strategi’.
Hvis ikke man giver sig selv tid til at lære reglerne i poker at kende, må man betegnes som en lykkeridder, der måske rammer en heldig stime en gang imellem.
Erfarne pokerspillere har brugt timevis på at øve sig. Det kan du også gøre. Man kan spille uden risiko via gratis demospil på nettet eller spil for casino-bonusser. Siden kan man gå over til at spille ‘for alvor’ med ganske små indskud pr. runde.
Efterhånden som man bliver bedre og mere erfaren, kan man sætte sit indskud op. Men husk at spille ansvarligt og med måde. Det skal først og fremmest være en sjov oplevelse at spille online poker.
Sæt penge ind på kontoen
Hvis man vil vinde noget skal der naturligvis sættes noget på spil. Indbetal derfor et beløb efter eget valg til din spillekonto. Flere online casinoer har adskilte poker-afdelinger, hvilket gør det ganske let at holde styr på sit regnskab.
Det kan i øvrigt være en rigtig god idé at tjekke flere casinoers udvalg af pokerspil ud. Man finder et stort udvalg hos nogle, mens det hos andre ikke er prioriteret i nær samme grad.
Alle regler i poker
Alle varianter i poker medfører forskellige regler. Der er dog begreber i poker, som går igen i nærved alle slags pokerspil.
Lad os se nærmere på, hvad man som minimum bør kende til, før man logger ind på et poker-casino og spiller med for rigtige penge.
Formålet med spillet
Det gælder om at vinde i poker – ikke noget overraskende i det!
Vejen til den endelige sejr i runden går via to mulige veje:
- Man kan enten sidde med den bedste hånd til sidst
- Det er også muligt at bluffe, selvom man ikke sidder med den bedste hånd
At bluffe betyder, at man satser og spiller højt spil. Man forøger indsatsen, selvom man ved, at man næppe har de bedste kort på hånden. Kan man få de andre spillere ved bordet til at ‘folde’ (give op), vinder man runden.
Rangering over pokerhænder
Så hvilke hænder i poker rangerer egentlig over de andre. I starten kan man bruge en tabel som nedenstående. Efterhånden lærer man dog hændernes rangeringer at kende og kan smide sit ‘cheat sheet’ væk.
Rang | Håndens titel | Kombination af kort |
---|---|---|
1 | Royal Flush | 10-knægt-dame-konge-es i samme kulør |
2 | Straight Flush | Fem kort i numerisk rækkefølge og i samme kulør |
3 | Fire ens | Fire ens kort |
4 | Fuldt hus | Tre ens kort og to ens kort |
5 | Flush | Fem kort i samme kulør, men ikke i numerisk rækkefølge |
6 | Straight | Fem kort i numerisk rækkefølge, men ikke i samme kulør |
7 | Tre ens | Tre ens kort |
8 | To par | To x to ens kort |
9 | Ét par | To ens kort |
10 | Højeste kort | Et es udgør det enkelte kort med højest rang |
Turn, Flop, River
- Flop betyder, at spillets første tre åbne kort kommer på bordet. Åbne kort kan bruges af alle spillere til at danne kombinationer med de to lukkede kort på hver hånd.
- Turn betyder, at et fjerne fælleskort deales på midten af bordet. Kortet bruges af spillerne til at lave yderligere kombinationer.
- River betyder, at der deales et femte åbent kort. Dette kort indebærer sidste mulighed for at danne kombinationer og gøre indsatser.
Dealer-knappen
Dealer-knappen, eller bare ‘knappen’ er en placering ved pokerbordet. Dealeren er den sidste til at gøre sine indsatser i hver runde – undtagen i pre-floppet.
Big og small blinds
Om man er small eller big blind afhænger af, hvor man sidder i forhold til dealeren. Dette er de første spillere til at gøre sine indsatser i den pågældende runde.
No limit, pot limit og limit
Man kan spille med indsatsgrænser eller uden. No limit siger sig selv. Her kan man satse så stort et beløb, man ønsker. Dette er kun muligt ved VIP-borde på visse online casinoer.
Spilles der med en såkaldt ‘pot limit’, betyder det, at man kun må satse det samme antal jetoner, som der i forvejen ligger i puljen. Dette sætter en naturlig grænse over, hvor meget man kan sætte på spil.
Den givne pot limit kan dog sagtens vokse sig rigtig stor i løbet af en runde poker – især hvis der lægges ud med en høj minimumsindsats.
Vigtige udtryk, man bør kende til
Lad os gøre det overskueligt, så du kender til de vigtigste udtryk i poker.
Nedenstående oversigt er god at have ved hånden, hvis du endnu ikke er helt fortrolig med hele ordbogen i poker.
Udtryk | Betydning |
---|---|
All in | Man satser alle jetoner på samme hånd |
Bet | At byde – eller gøre en indsats |
Big blind | Spilleren to pladsen til venstre for dealeren |
Bluff | Når man forhøjer indsatsen uden at have en god hånd |
Call | Man går med på en anden spillers bet |
Check | Initiativet sendes videre til næste spiller i rækkefølgen |
Dealer | Deler kort ud til spillerne og åbne kort |
Flop | De tre første fælleskort |
Fold | Man opgiver runden og taber sin indsats |
Hole cards | De første to lukkede kort, som deles ud |
No limit | Når der spilles uden øvre indsatsgrænser |
Position | Den placering man har ved bordet |
Pot | Det samlede antal jetoner på bordet |
Pre-flop | Første indsatsrunde |
Raise | Når man forhøjer indsatsen |
Showdown | Alle spillere viser deres kort og runden afgøres |
Small blind | Spilleren til venstre for dealeren |
Turn | Fjerde fælleskort, der deales |
Varianter af poker
Texas Hold’em er velsagtens den mest populære og spillede variant af poker verden over.
Der findes dog adskillige andre versioner af poker, som også kan være nok så underholdende – og indbringende, hvis man er dygtig og heldig nok!
Du kan også prøve følgende poker-varianter på online casinoer:
- Five Card Draw: Alle spillere deales fem lukkede kort, de kun selv kan se. Det er muligt at udskifte nogle af kortene efter eget valg undervejs.
- Omaha: Man får hele fire lukkede kort på hånden fra start.
- Seven Card Stud: Variant med tre lukkede og fire åbne kort. Man bruger herefter kun de fem bedste kort af disse.
Typer af bets i poker
Hvordan man griber den pågældende runde i poker an, afhænger af de kort, man er blevet dealet.
Des bedre kort – des bedre vinderchancer. Er man god til at bluffe, er det dog også en mulighed at vinde runden – UDEN de bedste kort på hånden.
Man kan med fordel sætte sig ind i poker-strategi, hvis man vil forbedre sine muligheder. Her følger indsatserne et bestemt mønster ud fra rundens gang. Det kræver overblik og er i det hele taget noget, man skal øve for at mestre til perfektion.
De bedste pokerspillere lader så lidt som muligt være op til tilfældigheder – også når de vælger at bluffe.
Poker-bets og muligheder
Der er forskellige muligheder for, hvad man kan foretage sig ved pokerbordet, når det er ens tur. Viljen til at tage en stor risiko har både med erfaring og de pågældende kort på hånden at gøre.
Call
Når man ‘kalder’ går man med på den hidtil højeste indsats i runden. Vælger man denne mulighed, er det som regel en indikation på, at man har rimeligt gode kort på hånden.
Raise
Hvis man forhøjer indsatsen, er det enten fordi, man har rigtig gode kort på hånden – eller også bluffer man. Det er en af de mest fascinerende ting ved poker, at man kan ‘snyde’ sig vej til sejren ved at narre de andre spillere.
Men pas på! Bluff kan føre til store tab af penge, hvis de andre spillere ikke lader sig skræmme væk.
Fold
At ‘folde’ betyder, at man smider kortene og opgiver den pågældende runde. Man taber sin hidtidige indsats og må have bedre held næste gang. Det kan godt betale sig at folde, hvis man bliver dealet dårlige kort. Især hvis det gøres på et tidligt stadie.
All in
At gå ‘all in’ betyder, at man smider alle sine jetoner i puljen. Hvis der spilles med en på forhånd aftalt maksimumsindsats, kan denne dog ikke overskrides.
All in kan enten ske, hvis man sidder med af de mest værdifulde hænder – eller også er det et udtryk for højt bluff. Det må briste eller bære, når man går all in.
Check
Hvis man checker, bliver man blot i spillet, og sender initiativet videre til næste spiller i rækken. Man hverken folder eller forhøjer indsatsen. Hvis andre placerer et bet, slipper man ikke for enten at bette, folde eller raise.
Poker-odds og udbetalinger
Des bedre kort, man har på hånden, des bedre odds har man for at vinde. Dette er der intet underligt i.
Poker er dog meget mere end at blive dealet gode kort på hånden. Man skal også vide, hvordan man spiller hånden bedst for at vinde mest muligt.
Får man forrygende kort på hånden, er det måske ikke det klogeste at raise med et stort beløb fra første indsatsrunde. Dette kan skræmme de andre spillere væk, der måske vælger at folde på stribe. På den måde vinder du kun den hidtidige indsats og får ikke glæde af en større samlet pulje.
De bedste pokerspillere formår at trække det til showdown med at afsløre deres vindende hånd. Her får man det optimale ud af sine gode kort.
Man kan altså også bluffe den modsatte vej – altså narre de andre spillere til at tro, at man ikke har særligt gode kort på hånden, selvom man har. Dette vil forhøje indsatserne, hvilket er til gavn for dig, hvis det altså viser sig, at du sidder med de sidste kort ved afgørelsens time.
Den samlede udbetaling har også at gøre med, om man spiller med lave eller høje minimumsindsatser. Man kan satse stort ved VIP-borde, hvor der er skyhøje indsatsgrænser.
De bedste pokerspillere formår at vinde – uanset om de bliver dealet gode eller dårlige kort på hånden!
Husets fordel – Casinoet vinder altid i det lange løb
Hvis man spiller poker som online bordspil – og ikke imod andre spillere på et live casino – så vinder casinoet altid i det lange løb. De enkelte varianter af spillet er nemlig programmeret med en fastlagt RTP – Return To Player.
Husets fordel angiver så den procentvise fordel, casinoet har i forhold til spilleren.
- Three Card Poker – Husets fordel = 1,5%
- Ultimate Texas Hold’em – 2.19%
- Pai Gow Poker – 2.5%
- Caribbean Stud Poker – 5.22%
Des mere man spiller, des tættere kommer man på den givne RTP. Med held kan man dog godt ‘snyde’ tilbagebetalingsprocenten og skabe sig et overskud.
De mest erfarne pokerspillere finder straks ind på live casinoet for at rippe småspillere for deres skillinger. Så pas hellere på med indsatsniveauet. Ansvarligt spil betaler sig altid i sidste ende!
Spillemyndigheden udsteder spillelicens til godkendte casinoer på det danske marked. Her spiller du med under de mest sikre og fair vilkår.