Evolution Gaming køber NetEnt

Publiceret under Casino nyheder af Nicolai Jensen

Evolution Gaming køber NetEnt for 13,9 milliarder kr.

NetEnt

Evolution Gaming køber NetEnt.

Evolution Gaming har afgivet et bud på 19,6 milliarder svenske kroner (13,9 milliarder danske kr.) for spillemaskine-udvikleren, NetEnt, som har bekræftet, at de vil acceptere tilbuddet fra Live Casino-producenten.

Købet forventes at blive afsluttet d. 2. november 2020 og vil se Evolution Gaming eje mere end 90% af aktierne i NetEnt.

Evolution Gaming vil være “verdens-leder” inden for online casino med køb af NetEnt

Evolution Gaming har udvist store ambitioner om at overtage verdens-herredømmet i casino-industrien ved at smide 19,6 milliarder svenske kroner på bordet for overtagelse af spilfirmaet, NetEnt.

Rygterne om en aftale mellem de to online casino-giganter florerede allerede ved ICE-konferencen tidligere i år. Begge parter holdte dog kortene tæt på kroppen og forblev tavse omkring en potentiel købsaftale.

Nu har begge leverandører offentligt udtalt, at de er noget til enighed om en pris, og selvom Evolution Gamings køb af NetEnt ikke er officielt afsluttet, forventes købet at gå igennem d. 2. november 2020.

Med købet af NetEnt har Evolution Gaming ambitioner om at blive en “verdens-leder” inden for online slots og casinospil på nettet.

“Fusionen af ​​Evolution’s førende position i live casino og NetEnt’s stærke position inden for online slots vil skabe en førsteklasses B2B-leverandør med mulighed for at drive digitalisering af den globale spilindustri,” har Evolution Gaming udtalt ovenpå nyheden omkring købet af NetEnt ifølge EGR Intel.

Jens von Bahr, Evolution Gamings formand, har udtalt, at virksomhedens erhvervelse af NetEnt er en vigtig brik i firmaets langsigtede vision:

”Kombinationen af ​​NetEnt’s etablerede position i Nordamerika og Evolution Gamings eksisterende studios i USA og vores såkaldte første-regulerede markedsstrategi sætter os i en fordelagtig position til at udnytte den igangværende regulering i Nordamerika,” udtalte Jens von Bahr.

Formanden for NetEnt, Mathias Hedlund, udtrykte også begejstring for aftalen og fremhævede ligeledes fremtidens muligheder ved at slå de to virksomheder sammen:

“Med Evolution’s position inden for live casino og NetEnt’s position inden for online slots vil virksomheden være godt positioneret til at tage betydelige markedsandele. Denne transaktion indleder et nyt kapitel i udviklingen af ​​mere underholdende online casinoer til fordel for spillere, operatører, personale og aktionærer,” ” udtalte Mathias Hedlund ifølge EGR Intel.

Rådgivningsvirksomhed: Evolution Gaming kan ikke løse NetEnts “problemer”

Økonomien har ikke spillet 100% for NetEnt de seneste par år.

Den svenske spilvirksomheds formue har været faldende de seneste par år, men virksomhedens køb af Red Tiger – en anden producent af online slots – i september 2019 begyndte at give pote i første kvartal af 2020.

Det er dog eftersigende ikke guld og grønne skove hos NetEnt, og Regulus Partners – en økonomisk rådgivningvirksomhed – stiller spørgsmålstegn ved, om kombinationen af de to virksomheder er en god idé.

Rådgivningsvirksomheden er usikre på, hvorvidt Evolution Gamings fokus på live casino kan blive en udfordring for virksomhedens forestående diversificering til online slots.

“Evolution’s NetEnt-handel udvider bestemt dette fokus (live casino fokus). Vi tror dog ikke, at Evolution Gaming løser NetEnt’s kerneproblemer, og heller ikke at NetEnt har høj nok kvalitet til at være lige så akkretiv med Evolution. I en søgen efter vækst er udvidelse af fokus sandsynligvis en risiko, der er værd at tage. Den store risiko er, at NetEnt ikke kun bliver en udvidelse, men en svaghed,” har Paul Leyland, analyst hos Regulus Partners, udtalt omkring Evolution Gamings køb af NetEnt.

Aftale mellem Evolution Gaming og NetEnt giver god mening

Regulus Partners er dog midlertidigt de eneste, der er skeptiske omkring Evolution Gamings NetEnt-erhvervelse.

Christian Hellman fra Nordea Markets har udtalt, at aftale mellem Evolution Gaming og NetEnt “giver god mening”.

”De er begge dominerende kræfter inden for deres respektive nicher, og NetEnt er sammen med Red Tiger en virkelig stærke inden for spillemaskiner. Desuden er begge virksomheder svenske og har den samme organisationskultur.

Evolution har forsøgt at købe noget inden for spillemaskiner i et stykke tid. De er nødt til at diversificere. De tjener enorme overskud og har en kontantposition på et par milliarder svenske kroner. De kan ikke rigtig gøre mere inden for live casino – det næste indlysende trin er spillemaskiner”, har Christian Hellman fra Nordea Markets har udtalt ifølge EGR Intel.

Evolution har sagt, at virksomheden sigter mod at gennemføre en grundig gennemgang af den samlede virksomhed ”for at evaluere, hvordan Evolution Gaming kan organisere og udvikle koncernen på den bedste måde”.

Fusionen mellem de to leverandører forventes at skabe årlige omkostningsbesparelser på €30 mio. (223,6 millioner danske kroner) sammenlignet med NetEnt’s og Evolution Gaming’s samlede omkostninger i første kvartal af 2020.

På nuværende tidspunkt har Evolution 8.000 ansatte spredt udover Europa og USA sammenlignet med NetEnts 1.100 ansatte i Europa.